Skip til hoved indholdet

Trigeparken – fra ghetto til grønt boligområde

Trigeparken – fra ghetto til grønt boligområde

Gå tilbage

Efter 13 år med boligsociale helhedsplaner, skal beboerne i Trigeparken i fremtiden selv betale for at holde fast i den positive boligsociale udvikling. Heldigvis er der et stærkt lokalt netværk i Trige, så beboerne står ikke helt alene. Alligevel er der bekymring at spore både blandt beboerne og i Boligforeningen Ringgården.


Trigeparken har siden 2009 haft tre boligsociale helhedsplaner. I perioden fra 2011-2015 var boligområdet på regeringens Ghettoliste. Men herefter arbejdede Trigeparken sig op i det grønne felt i den model, som Aarhus Kommune benytter til at følge udviklingen i udsatte boligområder.


Området betragtes i dag som et helt almindeligt alment boligområde. At den boligsociale indsats og det stærke lokale samarbejde har haft stor betydning for den positive udvikling, ses på alle statistikker, der er kommet gennem de seneste 13 år. Specielt statistikkerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse for gruppen 15 til 24-årige giver et godt billede af den positive udvikling.


Området betragtes i dag også som et attraktivt alment område. Den ene boligbebyggelse har gennemgået en arkitektonisk og energimæssig forvandling ved hjælp af støtte fra Landsbyggefonden og deltagelse i EU-projekt. Herudover har området som helhed fået støtte til at skabe et fantastisk udemiljø, der inviterer til leg, motion og ophold – og binder boligområdet og landsbyen Trige endnu tættere sammen.


Selvom rigtig meget er positivt i Trigeparken, er der stadig bekymring at spore, både blandt beboerne og i Boligforeningen Ringgården. Trods den gode udvikling er der jo stadig problemer i område, og hvordan skal man fra den ene dag til den anden selv klare de sociale udfordringer. Hvordan vil det gå boligområdet i fremtiden.


Derfor har beboerne i Trigeparkens 454 boliger på et beboermøde vedtaget, at de via huslejen vil betale for at fastholde en boligsocial indsats. Herudover vil Ringgårdens Hovedforening bidrage økonomisk med både aktivitetsmidler og dækning af en del af lønudgifterne.

Vil du kontakte en medarbejder?