Alle har brug for et hjem! Insekter, fugle, pattedyr. Planter, svampe og bakterier. Biodiversiteten er i tilbagegang i hele verden på grund af manglende plads til vild natur og levesteder.
Rigtig mange mennesker med en have eller en altan kan hjælpe dyr og planter med at skabe egnede levesteder. Det kan vi også i Ringgården – og det vil vi gerne inspirere til. Da der er meget forskellige forudsætninger for at indtænke biodiversitet i vores afdelinger, arbejder vi ud fra mottoet: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder i Ringgården i kataloget: Styrk biodiversiteten.