Velkommen til Ringgården! Vi håber, du finder dig godt til rette i dit nye hjem. Ringgården er en grøn og miljøbevidst boligorganisation, der værner om fællesskab og medbestemmelse. Derfor håber vi, du vil deltage i de aktiviteter og arrangementer, der er i din afdeling. Det er en god måde at lære dine nye naboer at kende på. Når du lige er flyttet ind, har du sikkert mange spørgsmål. Derfor har vi samlet en række nyttige informationer til dig på denne side. God fornøjelse!
MinSide er DIN side
MinSide er Ringgårdens digitale beboerunivers. Her finder du nyttige oplysninger om din bolig. Du kan få overblik over din husleje, du kan følge dit vand- og varmeforbrug, og du kan anmode om at bruge din vedligeholdelseskonto, når væggene i stuen trænger til at blive malet, eller gulvet skal slibes. Du kan også finde referater fra afdelingsmøderne og læse nyheder fra Ringgården. Du kan læse mere om det digitale beboerunivers på: MinSide.
Sådan får du adgang
Klik på MinSide øverst til højre i den grå bjælke, og få tilsendt et login-link.
Hvis vi ikke har din mailadresse, vil systemet bede dig om at udfylde en formular, som derefter bliver sendt til Ringgården. Din anmodning vil blive behandlet af en medarbejder hurtigst muligt.
Nyttig information... til dig fra os
Log ind på MinSide
Log ind på MinSide
Her kan du logge ind på MinSide og skyde genvej til information, hjælp og service.
Beboerhåndbogen
BL har udgivet Beboerhåndbogen. Den er spækket med viden, gode råd og tips til beboere i almene boligområder. Måske kan den være en hjælp for dig?