Historie

Boligforeningen Ringgården har eksisteret siden 1938 - det giver en lang historie med mange gode historier, spændende beboere og nye projekter, som har været med til at forme foreningen til det, den er i dag.

Ringgården og Ringgaden har levet side om side i 75 år. Den aarhusianske boligforening skulle oprindeligt være kaldt Vestervang, men da byrådet så vedholdende opfordrede den nye forening til at bygge langs Ringgaden, var navneskiftet naturligt.

‘Boligforeningen Ringgaarden 1939-1942’ står der på den buede facade ud til krydset Vestre Ringgade-Viborgvej på Ringgårdens første afdeling. Bogstaverne, som bestemt ikke hører til blandt de mindste, udstråler pionerernes berettigede stolthed over det, de havde rejst. Afdelingen blev opført på ny-udstykkede arealer på Tage-Hansens Gade 27-33, Vestre Ringgade 72-82 og Thomas Nielsens Gade 4-6. De første lejere rykkede ind i 1940 i - for den tid - moderne lejligheder med eget toilet og bad i kælderen. Siden da er det gået slag i slag, og i dag omfatter Ringgården 47 afdelinger med ca. 4.000 boliger. Ringgården er født af ønsket om at bygge nye, større, lyse og prisbillige boliger til familier. Boligerne afspejler de perioder, de er bygget i, men et af Ringgårdens mål er at bygge boliger, som er bedre end dem, vi byggede sidste år, og som tilpasser sig skiftende tider og nye behov.

Visioner blev skabt

Visionerne var selvfølgelig nogle andre, da en kreds af håndværkere i slutningen af 1930’erne stiftede Ringgården for at opføre og tilbyde billige boliger til nogle af de mange børnerige familier i byen. Boligsituationen i Aarhus var ved at lysne, og det var også på tide, for den havde i årtier været rædselsfuld. Hvad der blev udlejet, rystede selv den rutinerede amtslæge Johs. Lunddahl, der stod for tilsynet, da myndighederne i 1918 oprettede et kommunalt boligtilsyn i Aarhus.

Blandt de overbefolkede lejligheder var der en, som omfattede ét rum, og her boede en enke og fire større børn. Hver havde 4,5 kubikmeter til rådighed. Sundhedsvedtægterne krævede mere end det dobbelte. Mange af de usle og rottebefængte boliger fortjente ikke bedre end at blive saneret øjeblikkeligt, men manglen på boliger var så massiv, at det ikke var muligt. Folk måtte fortsat bo i lejligheder med rådne gulve og huller, tapet i laser, ingen fodlister og et loft, der manglede store flager af puds.

Aarhus havde gennemgået en utrolig udvikling, siden åhavnen blev erstattet af en nyanlagt havn, og byen blev et jernbaneknudepunkt i anden halvdel af 1800-tallet. Frem til 1850 var Aarhus fortsat en af mange søvnige provinsbyer med knap 8000 indbyggere.

Tusinder af mennesker søgte til byen for at få en bedre fremtid, og de mange nye virksomheder kunne bruge arbejdskraften. Ved århundredeskiftet talte byen flere end 50.000 indbyggere, og 20 år senere var Aarhus tæt på 75.000. Og der var slet ikke boliger nok.

Nye boliglove

Så i 1920’erne kunne Aarhus Kommune kun håbe, at problemet ville løse sig i takt med øget nybyggeri. Det gik langsomt fremad, og nye boliglove, som Staunings regering gennemførte mod slutningen af 1930’erne, der sikrede lån på op til 95 pct. af anskaffelsessummen, nyttede. Disse love inspirerede også driftige folk til at stifte boligforeninger.

Ringgården blev en af dem, og bestyrelsen blev dannet af fire bygningshåndværkere og en trambuschauffør. Snedker Anton Jensen, der boede Carl Blochs Gade 11 i Aarhus, blev foreningens første formand, og han beklædte posten til 1950. Foreningen sikrede sig arealer på den store udstykning mellem Silkeborgvej og Viborgvej, hvor gaderne var navngivet efter vestjyske købstæder. Ringgården kom til at råde over arealer tæt ved det nye amtssygehus, der var opført i årene 1932-1935.

Moderne lejligheder

Ringgårdens afdeling 1 omfattede ejendommene på Tage-Hansens Gade 27-33, Vestre Ringgade 72-82 og Thomas Nielsens Gade 4-6. Avisen Demokraten rapporterede om usædvanligt mange flytninger i april 1940, hvor lejere fortsat rykkede ind i Ringgården. Netop det nye kvarter omkring Silkeborgvej-Viborgvej-Vestre Ringgade var efterspurgt. Her var opført moderne lejligheder med eget toilet og bad i kælderen for Ringgårdens vedkommende. Det var noget helt andet end det, folk ellers var vant til. Det var heller ikke længere vanskeligt at få en lejlighed. De mange byggerier havde for en tid løst boligkrisen, men problemerne skulle vende tilbage under krigen.

Af en annonce i Demokraten fremgår det, at der er én 2½ værelses lejlighed klar til indflytning i afdeling 1, og flere 1½ og 2 værelses lejligheder nu eller senere. Den årlige leje er henholdsvis 516, 576 eller 660 kr. alt efter størrelse.

Foto lånt af Aarhus Stadsarkiv.

Den fulde historie om Ringgårdens opstart kan du læse i vores jubilæumsskrift fra Ringgårdens 75 års jubilæum tilbage i 2013.