---
title: "Uddannelses-og Arrangementsudvalget"
description: "Udvalget laver aktiviteter for at få flere nye og gamle beboerdemokrater til at deltage i uddannelsesaktiviteter arrangeret af Ringgården. Formålet er at få et højere uddannelsesniveau generelt."
date: "2026-01-28"
created: "2025-02-23"
---

# Har du hørt om Ringgårdens Uddannelses- og Arrangementsudvalg?

Udvalget arrangerer kurser, fyraftensmøder og sociale events for at engagere både nye og erfarne beboerdemokrater. Deltag, lær og bliv en del af fællesskabet!

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                    [Om os](https://www.bf-ringgaarden.dk/om-os)

                    [Fællesskab](https://www.bf-ringgaarden.dk/om-os/faellesskab)

                [Uddannelses- og Arrangementsudvalget](https://www.bf-ringgaarden.dk/om-os/faellesskab/uddannelses-og-arrangementsudvalget)

#### Hvad laver Uddannelses- og Arrangementsudvalget?

I udvalget laver vi aktiviteter for at få flere nye og gamle beboerdemokrater til at deltage i uddannelsesaktiviteter arrangeret af Ringgården. Vores formål er at få et højere uddannelsesniveau generelt.

Det er udvalget, som er arrangør, men vi får praktisk bistand fra Administrationen på Dybedalen.

Vi arrangerer blandt andet aktiviteter:

- Weekend-konference for afdelingsbestyrelser
- Introaften for nye afdelingsbestyrelser
- Kurser til opkvalificering af beboerdemokraterne
- Fyraftensmøder
- Sociale arrangementer på tværs af organisationen for at styrke engagementet og fællesskabet i Ringgården.

Vi planlægger aktiviteterne, så de ikke forstyrrer andre møder og aktiviteter i organisationen.
Vi finder oplægsholdere blandt både Ringgårdens beboerdemokrater og ansatte. Sommetider finder vi også spændende eksterne folk, som har noget på hjerte.

#### Hvor mange møder er der?

Der er forskellige antal møder om året, men normalt er der tre til fire møder.

####
Vil du være med?

Så skal du være medlem af Repræsentantskabet og stille op til valg på Repræsentantskabsmødet.

[Læs mere om Repræsentantskabsmødet.](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/0cf1405f-f539-4e05-b448-452ea720a871 "Læs mere om Repræsentantskabsmødet.")

![](https://www.bf-ringgaarden.dk/i/MOLIRIMEDIA/cbed28a2-7d10-4608-8ef8-08dd52512dec?width=800)

#### Hvem sidder i Uddannelses- og Arrangementsudvalget?

Vores udvalg skal, så vidt muligt, være bredt sammensat i organisationen og består af fem medlemmer fordelt sådan:

- To fra Organisationsbestyrelsen, som hvert år udpeges af Organisationsbestyrelsen i forbindelse med konstitueringen.
- To afdelingsbestyrelsesmedlemmer, som vælges for to år ad gangen. Et medlem vælges i lige år og et vælges i ulige år. Valget foretages på det ordinære repræsentantskabsmøde.
- Én medarbejder fra Ringgården, som udpeges af ledelsen.

Formanden for udvalget vælges blandt de to medlemmer af Organisationsbestyrelsen.

#### Uddannelses- og Arrangementsudvalget består af:

**Susanne Jensen**Medlem af Repræsentantskabet for afdeling 14C

**Annette Kassow**Medlem af Repræsentantskabet for afdeling 14C

**Camilla Schytte**Medlem af Organisationsbestyrelsen

**Bente Sørensen**Medlem af Organisationsbestyrelsen

**Troels-Henrik Balslev Krag**Sekretariatsmedarbejder i Ringgården

![](https://www.bf-ringgaarden.dk/i/MOLIRIMEDIA/f816822a-a79d-426e-8ef9-08dd52512dec?width=800)

## Frivillighedsprisen

For at hylde alle de ildsjæle, som gør en stor indsats for fællesskabet helt frivilligt, har Uddannelses- og Arrangementsudvalget etableret en Frivillighedspris, som blev uddelt første gang i 2025.

Ansøgninger til Frivillighedsprisen har deadline 1. april hvert år. Du kan indstille frivillige til at modtage prisen sammen med andre beboere, beboerdemokrater og ansatte.

Prisen uddeles på Repræsentantskabsmødet. Du kan læse mere om prisen her.

[Læs mere](https://www.bf-ringgaarden.dk/MOLIRIPAGE/655e1614-ac00-4e9f-982c-ae2800fb292d "Læs mere")

            https://www.bf-ringgaarden.dk/om-os/aarsberetninger-og-regnskaber
