---
title: "Frivillighedsprisen"
description: "En hyldest til de mange frivillige, som er med til at styrke fællesskab og sammenhold i vores boligområder"
date: "2025-10-01"
created: "2025-10-01"
---

# En hyldest til frivilligheden

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                    [Nyheder](https://www.bf-ringgaarden.dk/nyheder)

                [Frivillighedsprisen](https://www.bf-ringgaarden.dk/nyheder/frivillighedsprisen)

**Frivillighedsprisen**

I Ringgården har vi mere end 250 frivillige, der hver dag er
med til at styrke liv og fællesskab i vores boligområder.

For at hylde frivilligheden lancerede vi i 2025 en
frivillighedspris, der giver et velfortjent klap på skulderen til en eller
flere beboere, der gør en ekstra indsats for fællesskabet og sammenholdet i vores boligområder.

I år blev frivillighedsprisen uddelt for første gang på vores repræsentantskabsmøde. Prisen gik til til:

- Fritidsklubben Bildbjergparken
- Louise Møller Bengtson fra afdeling 29 Økohuset
- Jeanette Hermansen fra afdeling 9B Bodøvej.

Stort tillykke!

##

**Fritidsklubben Bildbjergparken**

I Fritidsklubben Bildbjergparken er der både fællesspisning, klubaften, banko… og kyssehjørne.

Klubben blev startet i 1990’erne og har gennem årene været et naturligt samlingssted for beboerne i afdelingen.

Hver måned samles medlemmerne til spisning, kortspil, håndarbejde og banko.

Lene var med til at starte klubben og Lars Bjørn fulgte hurtigt trop, da han flyttede ind i afdelingen. For Lene og Lars Bjørn stopper fællesskabet ikke, når arrangementerne er slut. Har en ældre beboer ikke vist sig i et stykke tid - eller har nogen glemt at melde sig til fællesspisningen - ringer de eller banker på døren. Ingen skal stå alene.
