---
title: "Debat: Masser af plads til solceller på tage og facader"
description: "Måske er den almene sektor nøglen til, at Aarhus kan blive CO2-neutral i 2030?"
date: "2025-09-29"
created: "2025-09-29"
---

# Almene boligorganisationer har masser af plads til solceller på tage og facader

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                    [Nyheder](https://www.bf-ringgaarden.dk/nyheder)

                [Debat: Masser af plads til solceller på tage og facader](https://www.bf-ringgaarden.dk/nyheder/debat-masser-af-plads-til-solceller-paa-tage-og-facader)

### Debatindlæg stiften.dk

**Af MartinHersom Bien, direktør i Boligforeningen Ringgården**

Det
statsejede Energinet vil lave en ny højspændingsledning fra Aarhus til Aabenraa,
og planerne om nye solcelleprojekter i Aarhus er under pres. Det gør det svært
for kommunen at nå målet om at blive CO2-neutral i 2030 - men den almene sektor
kan være en del af løsningen.

Nye regler
har fra den 1. juli i år gjort det muligt for almene boligorganisationer at
udleje tage og facader på bygninger med henblik på at etablere og drifte private
solcelleanlæg.

I Ringgården kunne
det give rigtig god mening. Vi er en grøn og miljøbevidst boligorganisation, som
er vant til at samarbejde med kommunen om en lang række opgaver. Hvorfor skulle
vi ikke også leje nogle af vores tage og facader ud til grøn energi?

Vi har 47
boligafdelinger i Aarhus Kommune og seks daginstitutioner, som vi i forvejen lejer
ud til kommunen.  Det bliver til mange m2
tage og facader, som kan bruges til formålet. Nogle af Ringgårdens bygninger har
i forvejen solceller på tage og facader, så vi har erfaringen – og vi har plads
til mange flere.

Ifølge BL har
de almene boliger i Danmark tagarealer på cirka 2.000 hektar. Det svarer til 20
kvadratkilometer. Dertil kommer facader.

Potentialet
er stort, og i Ringgården vil vi gerne være med til at tænke nyt og undersøge, om
vi kan være en del af løsningen. Måske er den almene sektor nøglen til, at Aarhus
kan blive CO2-neutral i 2030?
