- Her er du:
- Forside /
- Nyheder & presse /
- Nyheder fra Ringgården /
- Fuld gang i renoveringen
Fuld gang i renoveringen
17-57-2018
Renoveringen af Trige Parkvej er nu mere end halvvejs. Vi opdaterer løbende med nye fotos.
Fokus på arkitektur og bæredygtighed
– Det har været vigtigt for Ringgården, at entreprenør og arkitekt forstod, at vi ikke er interesseret i en mindre opdatering af bebyggelsen, men tværtimod et helt nyt udtryk, hvor der er fokus på arkitektur og bæredygtighed. Det har været vigtigt for os, at turde udfordre standarderne for en renovering som denne.
Det er et hold bestående af NCC, som hovedentreprenør, og med Rubow arkitekter og ingeniørfirmaet KAAI som rådgivere, der står for renoveringen.
Afd. 20 er desuden en del af EU-projektet READY - læs mere her.

Ny arkitektonisk profil
Den kommende renovering indebærer, at der fjernes opgange med boliger i tre af afdelingens seks blokke - der fjernes ialt 37 boliger. Bebyggelsen får således en helt ny arkitektonisk profil med et mix af blokke og punkthuse. Det nye arkitektoniske design understøttes af nye energieffektive facader beklædt med profilerede aluplader og af nye store gulv-til-loft vinduer og åbne altaner, der sikrer masser af dagslys i boligen og god kontakt mellem ude og inde.
Om cirka to år, når renoveringen er færdig, består bebyggelsen på Trige Parkvej af 153 boliger. Alle bor i moderne og energieffektive boliger med nye installationer, nye køkkener og badeværelser. I nogle blokke er lejlighedsplaner og -typer helt nye, og der installeres elevatorer, så boligerne bliver tilgængelige for gangbesværede og kørestolsbrugere.
![]() |
![]() |
Østhusene set fra adgangssiden |
Vesthusene set fra havesiden |