---
title: "Indflytning"
description: "Her finder du nyttig information, når du skal flytte ind i din nye bolig."
date: "2025-12-19"
created: "2025-01-31"
---

# Indflytning

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                    [Ny beboer](https://www.bf-ringgaarden.dk/ny-beboer)

                [Indflytning](https://www.bf-ringgaarden.dk/ny-beboer/indflytning)

Tillykke med din nye bolig. Vi er glade for at kunne byde dig velkommen i Boligforeningen Ringgården.

## Ofte stillede spørgsmål

###

                                    Hvornår får jeg nøglerne til min bolig?

Nøglerne udleveres i forbindelse med indflytningssyn af boligen. Indflytningssynet ligger på overtagelsesdagen.

Ligger overtagelsesdatoen på en helligdag eller i en weekend, vil du som udgangspunkt først kunne få nøglen den følgende hverdag.

###

                                    Hvornår bliver jeg indkaldt til indflytningssyn?

Har vi din mailadresse, vil du automatisk blive indkaldt til indflytningssyn.

Hvis du ikke har hørt fra os en uge inden indflytning, så kontakt afdelingens ejendomsfunktionær – tlf.nr. og træffetid findes på afdelingens side.

**Boligafdelinger**

###

                                    Hvis jeg ikke selv kan møde op til indflyttersyn?

Hvis du ikke selv har mulighed for at møde op til dit indflyttersyn, kan du give fuldmagt til, at en anden kan møde op for dig.

[**Download fuldmagt**](https://www.bf-ringgaarden.dk/p/Hjemmeside/Filer/Blanketter/fuldmagt-vedr-indflytningssyn.docx "Download fuldmagt").

###

                                    Hvordan får jeg mit navn på postkassen?

Vil du være sikker på, at dit navn står på døren og postkassen, når du flytter ind, så skal du sende en mail til ejendomsfunktionæren med det navn/navne, der skal stå på navneskiltet, samt lejemålsnummer og din nye adresse.

Kontaktoplysningerne findes på afdelingens side.

**Boligafdelinger**

###

                                    Er min bolig nyistandsat?

Nej. Din lejlighed har B-ordning, og det betyder, at du ikke kan forvente at overtage en nyistandsat bolig.

**Bemærk:** Hvis fraflytningssynet har vurderet, at der skal foretages istandsættelse, fx at gulve trænger til lakering, eller at vægge ikke er malet korrekt, kan dette ske i op til 10 hverdage, efter du har overtaget boligen.

Læs mere om B-ordningen og vedligeholdelseskontoen i din afdelings vedligeholdelsesreglement eller i Ringgårdens folder [**"Hvordan vedligeholder jeg min bolig?"**](https://www.bf-ringgaarden.dk/p/MOLIRIMEDIA/70d709d1-e311-4eef-f20f-08dd1f419bef)

###

                                    Betaling af første måneds husleje og indskud

Du skal betale første måneds husleje og indskud senest 14 dage før indflytning. Betalingsoplysninger finder du på din ”huskeseddel”, som er sendt til dig sammen med den underskrevne kontrakt.

Har du fået lån af kommunen, skal du være opmærksom på beløbet og sørge for at få betalt resten.

###

                                    Skal jeg selv tegne en indboforsikring?

Ja, det er vigtigt, at du selv får tegnet en indboforsikring, for den er ikke inkluderet i din husleje. Det er kun glas- og kummeforsikring, som er indeholdt i huslejen.

###

                                    Kan jeg få boligstøtte eller boligydelse?

Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. **​**

[**Læs mere om boligstøtte**](https://www.bf-ringgaarden.dk/MOLIRIPAGE/38f6d51f-33b5-4f11-9317-b1e893dd1d9d "Læs mere om boligstøtte").

###

                                    Ønsker du at lave om i din bolig?

Hvis du ønsker at ændre på indretningen i din bolig, sætte et hegn op eller noget helt tredje, skal du altid kontakte din inspektør, inden du går i gang. Du kan læse mere i afdelingens råderetskatalog og vedligeholdelsesreglementet, som du finder på [MinSide](https://minside.bf-ringgaarden.dk/).

## Kom nemt videre

                            [Jeg har brug for kontakt til min ejendomsfunktionær](https://www.bf-ringgaarden.dk/MOLIRIPAGE/f98e38bd-5d08-4fc0-bad2-7ded945d107a)

                            [Jeg har brug for at komme i kontakt med Administrationen](https://www.bf-ringgaarden.dk/MOLIRIPAGE/7da5e9ce-84bd-4b3c-b936-3b544714c085)

                            [Har du brug for hjælp til at logge på MinSide? Så læs her.](https://www.bf-ringgaarden.dk/MOLIRIPAGE/37509c8c-fad0-45a7-8041-be4e54583319)

## Akut behov for hjælp?

### Akut-telefonen

Har du akut behov for hjælp uden for Ringgårdens åbningstid, skal du kontakte Akut-telefonen på 70 11 12 14.

                                [Kontakt os](https://www.bf-ringgaarden.dk/kontakt-os/akut-telefonen)
