---
title: "Forsikring"
description: "Som lejer er det vigtigt, at du har en forsikring."
date: "2025-10-03"
created: "2025-01-31"
---

# Forsikring

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                    [Ny beboer](https://www.bf-ringgaarden.dk/ny-beboer)

                [Forsikring](https://www.bf-ringgaarden.dk/ny-beboer/forsikring)

Det kan gå rigtig galt, hvis du ikke er forsikret. Den afdeling, du bor i, har tegnet hus- og grundejerforsikring og brandforsikring. Men som lejer er du selv ansvarlig for øvrige skader - derfor er det så vigtigt, at du har en forsikring.

Hvis du ikke har en indboforsikring, risikerer du, at du og din familie står i en frygtelig knibe, hvis der fx er vandskader eller brand i ejendommen. Derfor beder Ringgården også om dokumentation for forsikring, når du installerer hårde hvidevarer.

Ringgårdens forsikring dækker kun bygningen.

##

###

                                    Skal jeg selv tegne en forsikring?

Ja, det er vigtigt, at du selv får tegnet en indboforsikring, for den er ikke inkluderet i din husleje. Det er kun glas- og kummeforsikring, som er indeholdt i huslejen.

Dit indbo er derfor ikke dækket af Ringgårdens forsikring - hverken i boligen eller i pulterrummet.

I din indboforsikring indgår Ansvarsdækning - hvis familiens medlemmer forvolder skader på andre personer eller deres ejendele. Ansvarsdækningen er en vigtig del af indboforsikringen.

[**Læs mere om behovet for forsikring**](/p/Hjemmeside/Filer/Diverse fornuftigt/aktuel-information-om-forsikring-lejere.pdf "aktuel-information-om-forsikring-lejere.pdf").https://www.bf-ringgaarden.dk/media/cmfd3b0g/aktuel-information-om-forsikring-lejere.pdf

Forsikring er god at have - hvis uheldet er ude...
