---
title: "Boligsøgende"
date: "2025-10-03"
created: "2025-01-31"
---

# Boligsøgende

[Hjem](https://www.bf-ringgaarden.dk/)

                [Boligsøgende](https://www.bf-ringgaarden.dk/boligsoegende)

Alle vores boliger bliver udlejet efter venteliste, hvor det er ens anciennitet og evt. fortrin, som afgør ens placering på ventelisten.

Alt efter om du søger en familiebolig eller en ungdomsbolig, så er det forskellige steder du skal søge.

Det er sjældent, vi har nogle boliger uden nogen på ventelisten, men hvis vi har nogle, så vil de blive lagt op på [**boligportal.dk**](https://www.boligportal.dk/ "boligportal.dk").

Ønsker du en bolig med kort ventetid, kan du søge inde på AARHUSbolig.dk og benytte dig af filtrene "Ledige boliger nu" og "Kort ventetid".

## Om boligsøgning

###

                                    Hvad er en familiebolig?

En familiebolig er, hvad man i daglig tale vil betegne som en almindelig bolig. Det kan være alt fra en 1-værelses lejlighed til et 5-værelses gårdhavehus; altså findes der familieboliger til hvert et behov.
Alle kan flytte ind i en familiebolig, der er ingen krav til studieaktivitet, minimumsstørrelse på husstanden eller andet. Man kan dog i enkelte afdelinger få fortrin, som kan gøre, at man kommer længere frem i køen.

[**Læs mere om fortrinsret**](https://www.aarhusbolig.dk/fortrinsret/ "Læs mere om fortrinsret").

###

                                    Hvad er en ungdomsbolig?

Ungdomsboliger/studieboliger er til personer under uddannelse. Det er Kollegiekontoret i Aarhus, der udlejer de fleste ungdomsboliger på [**UngdomsboligAarhus.dk**](http://www.ungdomsboligaarhus.dk/ "UngdomsboligAarhus.dk").

Ungdomsboliger er oftest både mindre og billigere end familieboliger, og man skal kunne dokumentere, at man er under uddannelse, for at bo i en ungdomsbolig.

[Læs mere om ungdomsboliger hos Ringgården](https://minside.bf-ringgaarden.dk/faq/ungdomsboligogstudieaktivitet "Ungdomsbolig hos Ringgården")

[**Læs mere om søgning af ungdomsbolig**](https://www.ungdomsboligaarhus.dk/ "Læs mere om søgning af ungdomsbolig").

###

                                    Hvad er en akutbolig?

Alle almene boligforeninger i Aarhus, tilbyder hver fjerde ungdomsbolig og hver syvende familiebolig til Aarhus Kommune. Disse boliger kan kommunen så tilbyde de lejere, som står på deres akutventeliste.

Det er kommunen, der står for udlejning og tildeling af akutboliger og ikke boligorganisationen.

[**Læs mere om akutboliger ved en akut og uforudset hændelse**](https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/boligforeninger-og-akutboliger/akutbolig/#1).

[**Læs mere om akutboliger ved et akut og socialt boligproblem**](https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/boligforeninger-og-akutboliger/akut-og-social-boliganvisning/#2).

###

                                    Kan jeg komme foran på ventelisten?

Din placering på ventelisten kan påvirkes af nogle få faktorer.
[**Læs om ventelisten på AARHUSbolig.dk**](https://aarhusbolig.dk/om-ventelisten/ "Læs om ventelisten på AARHUSbolig.dk").

**Anciennitet**
På [**AARHUSbolig.dk**](https://aarhusbolig.dk/ "AARHUSbolig.dk"), afhænger ens placering af ens anciennitet. Det vil sige, jo før du blev meldt ind, des bedre er din placering.

**Beboerfortrin**
Når du har boet hos en almen boligorganisation i ét år, vil du også få beboerfortrin. Dette betyder, at du har et fortrin til hver anden bolig i boligorganisationen. Beboerfortrinet er bedst i egen afdeling og næstbedst i resten af boligorganisationens afdelinger.

**Fortrin**
Udover anciennitet og beboerfortrin, så findes der også andre fortrin i visse afdelinger, hvis man eksempelvis er i arbejde eller studerende.
[**Læs mere om fortrin**](https://aarhusbolig.dk/fortrinsret/ "Læs mere om fortrin").

Der findes ikke andre muligheder for at komme foran på ventelisten.

###

                                    Hvordan søger jeg en bolig?

Familieboliger søges på [**AARHUSbolig.dk**](https://aarhusbolig.dk/ "AARHUSbolig.dk"), hvor det koster et mindre beløb årligt, for at stå skrevet op. På [**AARHUSbolig.dk**](https://aarhusbolig.dk/ "AARHUSbolig.dk") kan du søge bolig hos alle almene boligorganisationer i Aarhus og omegn.

Ungdomsboliger søges på [**UngdomsboligAarhus.dk**](https://www.ungdomsboligaarhus.dk/ "UngdomsboligAarhus.dk").
Det er gratis at være skrevet op, og du kan søge ungdomsbolig på tværs af alle boligorganisationer i Aarhus og omegn.

## Find bolig nu

###  Jeg har brug for en familiebolig

Søg din nye familebolig

                            [Klik her](https://aarhusbolig.dk)

### Jeg har brug for en ungdomsbolig

Søg din nye ungdomsbolig

                            [Klik her](https://ungdomsboligaarhus.dk)

### Jeg har brug for en bolig her og nu

Haster din boligsøgning, kan du søge akutbolig hos Aarhus Kommune

                            [Klik her](https://aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/boligforeninger-og-akutboliger/akutbolig/)
