Nyheder



Boligforeningen Ringgården
28. November 2003

Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri

Tid: Torsdag den 8. januar 2004 kl. 10.00-16.30
Sted: Gammel Dok/Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, København

En konference om perspektiverne for dansk byggeri efter konkurrencen om Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri.

Vinderforslag fra Schmidt, Hammer & Lassen + Birch & Krogboe/Arup

Den internationale projektkonkurrence om 130 bæredygtige almene boliger, som skal opføres i Lystrup, Århus, er gennemført af Boligforeningen Ringgården med støtte fra Fonden Realdania.

8 danske og internationale teams af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har efter prækvalifikation konkurreret om at levere den bedste arkitektur, den mindste miljøbelastning og en realistisk økonomi.

De indkomne besvarelser demonstrerer, at rådgiverne – når det kræves – etablerer kreative og kompetente tværfaglige arbejdsgrupper, som sammen producerer kvalificerede bud på udviklingen af et bæredygtigt byggeri med betragteligt lavere miljøbelastning end det, der præsteres i dagens øvrige byggeri.

Boliger med et energiforbrug til opvarmning på under 15kWh/m2/år er således ikke mere noget, vi kun ser i udlandet.

Konkurrencens resultater vil påvirke udviklingen af det bæredygtige byggeri i Danmark.

På konferencen præsenteres konkurrencen. Der fokuseres på projekternes metoder til nedbringelse af miljøbelastningen, og By og Byg præsenterer de miljø-
profilberegninger og øvrige miljøvurderinger, der blev lavet
som en del af bedømmelsesgrundlaget for konkurrencen
– hvilke tekniske løsninger og materialer er gode, når
energiforbrug og øvrig miljøbelastning skal reduceres
kraftigt – hvilke er problematiske? Herzog Partner´s vinderforslag

Hvordan sikres, at byggeriet generelt når det kvalitetsniveau på både arkitektur og miljø, som er præsenteret i Lystrup-konkurrencen?
Projekt Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri indgår i det EU støttede projekt SHE (Sustainable Housing in Europe) se www.she.coop

Konkurrenceforslagene er udstillet på konferencen.

Arrangører: Dansk Center for Byøkologi i samarbejde med Boligforeningen Ringgården, Århus og Carl Bro A/S

Medarrangører: Dansk Byggeri og Akademisk Arkitektforening. 

 

Program

9.30 - Morgenservering i foyeren.

Del I KONKURRENCENS RESULTATER

10.00 - Velkomst. Hvorfor gør vi det her?
Forretningsfører Palle Jørgensen, Boligforeningen Ringgården.

10.20 - Arkitektur og bæredygtighed. En præsentation af konkurrencens idé og konkurrenceprojekterne.
Arkitekt Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi.

10.40 - Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv, hvor er vi nu?
Ingeniør Claus Pilvang, NIRAS og Byggepanelets sekretariat.

11.20 - Pause med frugt.

11.40 - Miljøvurdering. En kritisk gennemgang af konkurrence-forslagenes miljøprofiler med gode råd til rådgiverne.
Ingeniør Klaus Hansen, By & Byg.

12.15 - De hvide huse i det grønne landskab – et vinderprojekt.
Arkitekt Morten Schmidt, SHL, professor John Berry og ingeniør Søren Pedersen, Arup/Birch & Krogboe.

12.45 - Huse af træ – et vinderprojekt.
Architecture and Sustainability in Danish Housing. Professor Thomas Herzog, Herzog + Partner, München.

13.15 - Frokostbuffet i Gl. Dok's restaurant.

Del II - PERSPEKTIVERNE

14.15 - Kvalitetsbyggeri er bæredygtigt byggeri?
Direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri.

14.45 - Investering med perspektiv.
Direktør Mogens Lyck, Kuben A/S.

15.15 - Kaffe og the i foyeren.

15.45 - Bæredygtig udvikling i byggeriet.
Tidl. kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, miljøordfører, Det Radikale Venstre

16.10 - Hvordan accelereres udviklingen af bæredygtigt dansk kvalitetsbyggeri? Fondschef Hans Peter Svendler, Realdania.

16.30 - Programmet slutter.

Læs pressemeddelelse - klik her

Tilbage til oversigten