Reportage fra konference den 8. januar 2004 om perspektiverne for dansk byggeri efter konkurrencen om Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri. 

Skønhed, brugbarhed, holdbarhed – og bæredygtighed
Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården bød velkommen til en usædvanlig velbesøgt konference med 140 deltagere i Dansk Arkitekturcenter, Gl. Dok i København. Konferencen var arrangeret af Dansk Center for Byøkologi, Boligforeningen Ringgården og Carl Bro A/S.

I centrum var de to vinderprojekter fra Boligforeningen Ringgårdens konkurrence om arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri. Det ene vinderprojekt er udarbejdet af Schmith, Hammer og Lassen i samarbejde med Arup/ Birch & Krogboe A/S, det andet er udarbejdet af Herzog + Partner fra München i samarbejde med ingeniørfirmaet Norbert Kaiser. Alle otte konkurrenceprojekter er udstillet i Gl. Dok indtil 22. februar 2004.

Målet med konkurrencen var at skabe fremtidens gode boliger med høj arkitektonisk kvalitet samtidig med at byggeriet skulle bidrage til at mindske byggeriets ressourceforbrug.

Det er endvidere konkurrencens ambition, at gå til kamp mod sovebyernes kedsommelighed. ”Det er her, der bygges mest,” sagde Palle Jørgensen og tilføjede: ”Vitruvius velkendte stikord for arkitekter – skønhed, brugbarhed, holdbarhed skal tilføjes bæredygtighed.”

Konkurrenceprojekterne indgår i det EU-støttede projekt Sustainable Housing in Europe (SHE) og dermed i et samarbejde mellem Italien, Portugal, Frankrig og Danmark, der har sat sig for ”at opføre bæredygtige boliger ud fra det enkelte lands præmisser.”

Den bedste arkitektur - den mindste
miljøbelastning og en realistisk økonomi
Arkitekt Rie Øhlenschlæger fra Dansk Center for Byøkologi gjorde rede for konkurrencens idé: ”At opføre velfungerende, nytænkte boliger af høj arkitektonisk kvalitet – en arkitektur der inkluderer miljøhensyn fra første skitse.”

Konkurrencens temaer for de 3 boliggrupper var:

1. Energi. At opnå et energiforbrug til  opvarmning og ventilation på max. 15 kWh/m2/år. (Bygningsreglementet kræver max. 62).
2. Sundhed. Med en målsætning om max 30kWh/m2/år til opvarmning og ventilation
3. Lys. Max. 30 kWh/m2/år med anvendelse af 50% passiv og aktiv solvarme.

Forud for konkurrencen var udarbejdet en masterplan for placeringen og udnyttelsen af landskabet af landskabsarkitekt Stig Lennart Andersson. Præmisserne var, at det drejede sig om en bebyggelse i grænsefladen mellem forstad og det åbne land, dvs. en direkte kontakt til det åbne land med visuel kontakt til skovbryn.

De otte udstillede konkurrenceprojekter er udarbejdet af:

1. Vandkunsten med Dominia, Ingeniør Viggo Madsen.
2. Vilhelm Lauridsens tegnestue med Peter Holst, Prisme arkitekter, Oluf Jørgensen og Cenergia.
3. AA-arkitekter med Hübner Forster Hübner, Transsolar, Cowi, Schønherr og Hanne Lehrskov.
4. Joachim Eble Architectur, GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning.
5. Architecturstudio Herman Hertzberger.
6. Arkitema med NIRAS.
7. Schmidt, Hammer & Lassen, Arup / Birch & Krogboe
8. Herzog + Partner.

Se Rie Øhlenschlægers oplæg - pdf

Byggepanelets Handlingsplan
Ingeniør Claus Pilvang fra NIRAS påpegede, at regeringens strategi for bæredygtighed (2002) forudsatte: Økonomisk fremgang, social udvikling og større hensyn til miljøet.

Han henviste til det nu nedlagte Byggepanels resultater på www.byggepanel.dk

Claus Pilvang har været sekretær for Byggepanelet som har prioriteret miljøindsatsen. Det gælder derfor om, sagde Claus Pilvang, at satse på:

A. Reduktion af energiforbrug.
B. Minimering af materialeforbrug og affaldsdannelse.
C. Minimering af forbruget af sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer.

Byggepanelets miljømål er at nedsætte den samlede miljøbelastning til en tiendedel af det nuværende. Som delmål inden for energi i nybyggeriet, at reducere energiforbruget med 50 % inden 2005 og med 75 % inden 2010 (i forhold til 1999) samtidig med at anvendelsen af vedvarende energikilder øges.

Husholdningerne bruger 30 % af Danmarks samlede energiforbrug. Varmeforbruget er svagt faldende. El-forbruget nogenlunde konstant, men vil stige.

Lystrupprojekterne opfylder Kyoto-målene uden køb af varm luft i Rusland
Ringgårdens projekt i Lystrup opfylder Kyoto-betingelserne. Udnyttelsen er her betinget af: Kompakt byggeri, der udnytter solens energi, kan akkumulere varme, udnytter dagslyset og den naturlige ventilation.

Løsningerne er generelt, sagde Claus Pilvang:

• at forbedre allerede kendte tekniske løsninger
• vælge materialer med ringe energiforbrug
• placere bygninger energioptimalt, hvilket vil sige i byen frem for på landet. Alle undersøgelser viser, at det er mindre ressourcebelastende at bo i byen frem for på landet
• kompakte bebyggelser med minimalt arealforbrug og minimalt energiforbrug.

I den forbindelse nævnte Pilvang, at danskerne har den suveræne verdensrekord i boligareal pr. person: 51 m2/person. Svenskerne ligger som nr. 2 med blot 39 m2 . Til sammenligning har en inder 2,7 m2.

Skal vi have et bæredygtigt boligbyggeri, er de nødvendige initiativer for bygherrer:

• at formulere ambitiøse miljømål
• anvende disse
• inddrage totaløkonomi.

Samtidig skal lovgiverne: vedtage strategier, integrere miljømål i love og regler og bevillige støtteprogrammer.

Claus Pilvang sluttede med at sige, at barrieren for bæredygtigt boligbyggeri efter hans mening først og fremmest er manglende motivation.

Se Claus Pilvangs oplæg - pdf

Ingeniør Klaus Hansen, By og Byg vurderede projekternes miljøprofiler og sagde generelt, at det der tæller er:

• Viljen hos myndigheder/bygherre/leverandører
• Viden om virkemidler
• Vurdering af den samlede miljøbelastning fra hele bygningen i hele dens levetid.

Prioriteringen i bedømmelsen af konkurrencens projekter var:

• Energi og emissioner
• Materialer og affald
• Problematiske stoffer
• Vand og spildevand
• Indeklima/arbejdsmiljø
• Lokalt miljø (naturindhold)

Vurderingsredskaber er BV 98, BEAT samt måling af ”biofaktor” som er en beskrivelse af belægninger, beplantninger, vandareal/nedsivningsareal for regnvand. Endelig overvejelser om infrastrukturen og livsstilens indflydelse.

Se Klaus Hansens oplæg - pdf

Dejlige huse
Arkitekt Morten Schmidt, SHL, professor John Berry og ingeniør Søren Pedersen , Arup/Birch og Krogboe betragtede i deres gennemgang af det ene vinderprojekt langtidsholdbarhed som den vigtigste parameter, dvs. et byggeri man havde lyst til at bo i i lang tid. For at opnå dette kræves der: kontakt til natur, at lys anvendes bevidst, gode proportioner og gode materialer - alt sammen noget, der ikke er blevet fokuseret tilstrækkeligt på tidligere.

Dernæst fokuserede de på fortætning, dvs. minimering af energiforbrug ved at skabe to-etages rækkehuse med smalle gader, og tætte konstruktioner uden kuldebroer som et middel til at minimere varmetabet.

Træ skal bruges og nye skal plantes
Professor Thomas Herzog havde i sit projekt taget minutiøst udgangspunkt i landskabets kurveforløb, der for ham dikterede en langstrakt bebyggelse. En central idé i den enkelte bolig er at have en bufferzone i form af en centralt placeret indvendig veranda, som netop er tænkt matchende det danske klima året igennem.

Træ er et dominerende element i byggeriet. Rummene skal kunne anvendes til flere forskellige formål.

Dansk Byggeri vil gerne producere bæredygtige løsninger med fornuftig totaløkonomi
Informationschef i Dansk Byggeri Anders Hundahl svarede ja til spørgsmålet, om kvalitetsbyggeri er bæredygtigt byggeri. Dansk Byggeri repræsenterer 6.000 store og små virksomheder, der tilsammen dækker hele værdikæden fra råstoffer til bygninger og affald.

Anders Hundahl konkluderede, at der er skabt en udvikling for ressourcebesparelser, men at ”der har været for megen jubeloptimisme omkring enkelte bæredygtige byggerier, hvor målene alligevel ikke er nået.”

Hundahl mente samtidig, at fokus hellere skulle rettes mod isolering frem for som nu mod vandbesparelser, ikke mindst på grund af de kommende stramninger fra både EU og danske myndigheder.

Hundahl anbefalede samtidig, at man gik fra at satse på ”varm luft” til at ”gribe i egen barm” og fremsatte i den forbindelse tre teser:

1. Prisen skal ned på bæredygtigt kvalitetsbyggeri. Flyt fokus fra her-og-nu udgifter til det lange sigt. Her har kunder inden for det offentlige byggeri en særlig mission, mente Hundahl.
2. Bæredygtigt boligbyggeri må ikke være grimt.
3. Bedre information og kommunikation om bæredygtige løsninger.

Brugerne er ligeglade med miljøet !
Direktør for Kuben A/S Mogens Lyck, der var formand for det nedlagte Byggepanel, fremhævede det energisjusk for milliarder, som bl.a. er beskrevet i Berlingske Tidende (29/12-2003). Han harcelerede samtidig over danskernes hang til samtalekøkkener, når byggesektoren bruger 50 % af landets energiforbrug og boligerne alene 30 %.

Mogens Lyck kalkulerede sig frem til, at en almindelig dansk familie ville have en årlig indkomst på 540.000 – 600.000 kr. Dette beløb vil strække til en bolig med en pris mellem 1,4 og 1,8 mill. kr.

Ved anskaffelsen af en nybygget bolig indgår foruden den årlige indkomst, jordpriser, offentlige afgifter, samt overvejelser om man skal bruge penge her-og-nu på fx energibesparende foranstaltninger eller hellere tage nogle større driftsudgifter.

Eksisterende boliger er 10 – 20 % billigere end nybyggede boliger og vil derfor alene af økonomiske grunde blive foretrukket i en lang række tilfælde, mente Mogens Lyck, der konkluderede: ”De økonomiske spilleregler levner ikke plads til grønne tiltag.”

Et bemærkelsesværdigt synspunkt fra formanden for det byggepanel, der anbefalede at byggeriets miljøbelastning blev formindsket til en tiendedel.

Se Mogens Lycks oplæg - pdf

Homo ludens og homo faber
Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen citerede Goethe for at have sagt, at arkitektur er stivnet musik. Samtidig stillede hun arkitekten/kunstneren/det irrationelle over for ingeniøren/teknikeren/det rationelle og mente at ikke før denne kulturkamp mellem naturvidenskab og humaniora havde fået en harmonisk afslutning kunne den nødvendige dialog føre til at løsning af verdens sande problemer.

Elsebeth Gerner Nielsen mente, at Byggepanelets anbefalinger skulle gøres til lovgrundlag og mente endvidere, at fremtidens bygningsreglement skulle være fundamentalt anderledes med æstetiske, funktionelle, miljø- og sundhedsmæssige dimensioner foruden de økonomiske.

Læs Elsebeth Gerner Nielsens oplæg - klik her

”Det offentlige skal gå foran,” sagde Elsebeth Gerner, ”politikerne skal være modige nok til at presse bygherrerne til at benytte grønne teknologier", og hun sluttede af med at sige: ”En grøn skattereform vil gøre underværker. Det skal kunne betale sig at bruge arbejdskraft og foretage ressourcebesparelser.”

God byggeskik
Direktør Hans Peter Svendler, Realdania fremhævede, at bæredygtighed bør være en del af almindelig god byggeskik – ikke et særligt tiltag. ”Fortætning giver en kæmpegevinst,” sagde Svendler og sammenlignede et økokollektiv uden for Stockholm med en beboelse i midten af Stockholm domineret af beton og stål. Det er den sidstnævnte, der suverænt er mest bæredygtig set over en 25 års periode.

Han fremhævede samtidig den massive markedsføring, der har været af køkkener de seneste årtier. ”Hvis der havde været et tilsvarende bombardement med økologiske byggematerialer og økologiske installationer ville situationen have været en anden.”

Svenskerne er ifølge Svendler langt foran Danmark med hensyn til miljødeklarering af byggematerialer og byggekomponenter. ”Dette kan blive en kæmpefordel for svenskerne, når EU's generelle krav slår igennem,” sluttede Hans Peter Svendler, Realdania, der foruden konkurrencen om bæredygtige boliger i Lystrup har finansieret en række andre miljøprojekter.

Se Hans Peter Svendlers oplæg - pdf

For at kunne læse de forskellige oplæg skal du have installeret Acrobat Reader på din computer. Hvis du ikke har det, kan du downloade programmet her.

Klik her for at downloade acrobat Reader

Tilbage til oversigten