06. Juni 2007
Stillingsopslag – Boligforeningen Ringgården
søger erfaren chefsekretær
Vi har forrygende travlt med en lang række spændende projekter: almene
boliger på Århus Havn, lavenergiboliger i Lystrup, træhuse importeret fra
Tyskland, samarbejder på europæisk niveau, deltagelse i det største
udlejningsfællesskab i Århus, kontinuerlige moderniseringer af administrative
procedurer, personaleudviklingsprocesser med meget mere.
Vil du være med?
Vores chefsekretær gennem 40 år har valgt at gå på efterløn. Vi søger derfor
hendes efterfølger, som skal varetage en blækspruttefunktion i et til tider
hektisk miljø. Der er som udgangspunkt tale om en meget åben stilling, hvor du
selv skal være med til at forme og opbygge arbejdsgange, -rutiner og -områder.
Nogle af dine arbejdsopgaver vil være:
• Daglig assistance og sparringspartner for direktøren og hovedbestyrelsen
• Varetagelse af en lang række chefsekretæropgaver
• Korrespondance, primært på dansk
• Planlægning og afvikling af møder samt referatskrivning
• Administrative ad hoc opgaver
Vi lægger vægt på, at du
• Har flere års erfaring fra en lignende stilling
• Er vant til at håndtere opgaver på ledelsesniveau
• Er en rutineret bruger af MS Office pakken
• Gode formuleringsevner i skrift og tale
• Yder en god service og agerer professionelt som frontfigur
• Er fleksibel i forhold til arbejdstid
• Er imødekommende, åben og samarbejdsorienteret
Det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften. Du beskriver dig selv
som en praktiker, der kan få noget fra hånden, uden at det går ud over
kvaliteten. Du har en udpræget detalje- og ordenssans, og du kan bevare
overblikket. Som person er du udadvendt, frisk og positiv.
Vi tilbyder:
• En velfungerende, konsolideret og moderne virksomhed
• Et udviklingsmiljø med stort personligt ansvar og betydelige frihedsgrader
• Store muligheder for selv at præge den daglige arbejdsform
• Et godt samarbejdsklima med stor fokus på personalepolitikken
• Attraktive ansættelsesforhold i form af en konkurrencedygtig løn kombineret
med obligatorisk pensionsordning, gode muligheder for efteruddannelse, faglig
sparring samt flex-ordning.
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 2. juli 2007 og
sendes til:
Boligforeningen Ringgården
Dybedalen 1A
8210 Århus V
Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger: Direktør Palle Jørgensen, 8830 3060,
pj@bf-ringgaarden.dk
Udlejnings- og personalechef Ivan Søndergård Jensen, 8830 3053,
isj@bf-ringgaarden.dk
Det er Boligforeningen Ringgårdens ambition at være en fremadrettet,
serviceorienteret og miljøbevidst boligforening, der administrerer og bygger
boliger til alle. Målsætningen skal opfyldes gennem en konstant højnelse af
serviceniveauet over for vore kunder, ved løbende udvikling af beboerdemokratiet
og ved i byggepolitikken at lægge vægt på smuk arkitektur, spændende
boligindretning og miljørigtig bæredygtighed.
Tilbage
til oversigten
|