Nyheder



Boligforeningen Ringgården
20. Januar 2010
 

Nye udlejningsregler i 2010

Du kan læse om de nye udlejningsregler her. Dog vil vi bede alle vores medlemmer afvente, det brev I modtager senest den 1. marts. Heri beskrives, hvordan man skal forholde sig til de nye regler.  

Med den nye udlejningsbekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet er udlejningsreglerne ændret pr. 1. januar 2010. Senest 1. juni 2010 skal alle medlemmer have meddelt deres boligorganisation, om de fortsat ønsker at stå på ventelisten og bevare deres anciennitet.

Nuværende lejere i Boligforeningen Ringgården
Er du lejer i Boligforeningen Ringgården, skal du ligeledes inden 1. juni 2010 meddele, om du vil bevare din anciennitet på ventelisten og fremover betale et årligt ajourføringsgebyr. Hvis du ikke vil eller ikke meddeler os noget, starter du ’forfra’, hvis du senere vil søge en anden bolig. Du bevarer dog oprykningsretten, da du i forvejen har en bolig.

Du vil som sagt modtage et brev, der beskriver, hvordan du skal forholde dig, hvis du fortsat ønsker at stå på ventelisten. Hvis du ikke har foretaget dig noget inden 1. juni 2010, ophører dit medlemskab.  

Vigtige ændringer med de nye regler:

  • Generelt skal ventelisterne fremover opbygges i forhold til, hvor længe ansøgeren har stået på ventelisten. Fremover får man anciennitet fra det tidspunkt, hvor man tilmelder sig ventelisten. Er man allerede medlem af en boligorganisation er det en betingelse, at man inden den 1. juni 2010 anmoder om fortsat at stå på ventelisten, hvis man ønsker at bevare sin nuværende anciennitet. Ved opnoteringen betales ikke et gebyr, hvis man allerede er medlem, men fremover betales ajourføringsgebyr.
     

  • Ajourføringsgebyret opkræves en gang årligt ved ajourføring af ventelisten. Gebyret skal først betales fra 1. januar 2011. Efter aftale med den boligsøgende kan det opkræves for en periode på op til 5 år.

  • Hvis man indgår lejeaftale af en bolig, kan man fortsat stå opført på ventelisten og bevare sin anciennitet, hvis man meddeler boligorganisationen dette senest 8 dage efter lejeaftalens indgåelse. Ellers mister man sin anciennitet.

  • Som hovedregel kan alle nu søge 3-, 4- og 5-værelsesboliger. Det gælder også enlige og par. 

Læs hele bekendtgørelsen her.

 

Tilbage til oversigten