14. Juni 2007
Visioner for TrigeparkenDer er
så dejligt ude på landet. I Trige er der ca. 2000 indbyggere, som bor i
behagelig afstand af storbyen med masser af frisk luft og udsigt til marker og
skov. Cirka halvdelen bor i den gamle landsby og parcelhusområderne; den anden
halvdel bor i Trigeparkens 361 lejligheder.
Sammenlignet med mange tilsvarende 70'er og 80'er
bebyggelser, der typisk ligger i triste forstæder, har Trigeparken en fin
beliggenhed og samtidig er bebyggelsen en del af en rigtig by med brugs,
institutioner, skole og bibliotek og foreninger.
Men, men....
Trigeparken er ramt af en negativ udvikling. En stor gennemstrømning af beboere
har konsekvenser; både økonomisk fordi det koster dyrt at sætte lejlighederne i
stand, og socialt fordi så mange blot bor i Trigeparken midlertidigt.
Vi ønsker at gøre
noget! Derfor har vi med hjælp fra Niras konsulenterne udarbejdet en boligsocial
helhedsplan i forbindelse med en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til at
gennemføre boligsociale tiltag i Trigeparken.
Vores første skridt i denne proces en
Fremtidsdag for Trigeparken og Trige.Deltagerne
repræsenterede både Trige by (Fællesrådet og biblioteket) og Trigeparken
(ansatte og aktive beboere). Målet var at skabe et fælles billede af
bebyggelsens og byens fremtid.
Efterfølgende har vi udarbejdet helhedsplanen, hvor et af
helt centrale punkter er, hvordan man bygger bro mellem Trigeparken og Trige by.
På trods af nærheden er der nemlig en dyb kløft mellem byen og den store
bebyggelsen.
Helhedsplan okt. 2007
For at kunne downloade helhedsplanen skal du bruge Acrobat Reader.
Har du den ikke allerede installeret, kan det gøres
her.
Tilbage
til oversigten
|