Nyheder



Boligforeningen Ringgården
22. Marts 2007

Børn indtil 18 år

Aldersgrænsen for børn ændres fra 23 til 18 år.

Når man fylder 18 år, bliver man ikke længere betragtet som et barn ved tildeling af boliger i aarhusbolig.
Ansøgere med børn har som udgangspunkt fortrinsret til boliger med mange rum. Med ændringen af aldersgrænsen vil hjemmeboende børn, som er fyldt 18 år, fremover blive betragtet som voksne, når familien søger bolig. Hidtil er de blevet defineret som børn indtil 23 år.
Reglen træder i kraft d. 1. juni 2007 og gælder kun fremtidig tildeling af boliger.
Ændring af aldersgrænsen, som er en del af et nyligt vedtaget boligforlig, har også konsekvenser for boligstøtten, da hjemmeboende børn på 18 – 22 år ikke længere betragtes som børn. Det betyder, at en familie med børn over 18 år med de nye regler enten får mindre i boligstøtte eller helt får indskrænket muligheden for at få støtte.

Har du spørgsmål i forhold til boligstøtte, kan du kontakte Århus Kommune.
Hvis du er ansøger, og du er i tvivl om dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte vores udlejning på tlf. 8830 3050 eller på bogodt@bf-ringgaarden.dk.

Tilbage til oversigten